Søg efter noget
Alle de for mennesker nødvendige mineraler samlet ét sted
Dette er for så vidt ingen plante, men der findes ikke lige en kategori, hvor man kan beskrive rigdommen i mineralriget andre end her, lige nu. Kan være Kristian vil gøre noget ved det når han kommer hjem fra velfortjent juleferie engang i det nye år. Det er for så vidt heller ikke en nordisk ting. Man kan ikke tage sin indsamlingskurv og så besøge hverken skoven, heden, stranden eller engene for at samle den ind. Der kan man meget nemmere tage sin indkøbskurv i sit supermarked, ihvertfald her over i Jylland, og så gå på jagt efter bjergsalt fra Himalayas undergrund. Det er derfra saltet på billedet kommer. Gammel indtørret hav fra en svunden tid, der har krystalliseret sig og nu ligger i bunden af himalaybjergkæden, hvorfra det udvindes i bl.a. Pakistan. Kan det nu godt lige være nordisk? Ja. For en viking kan det. Vi handlede nemlig med alverdens folk vidt omkring i verden, også her i det i dag definerede Norden. Man kan faktisk undre sig over, hvor vores handelsforbindelser blev af, siden vi blev smidt af banen af katolikkerne for 1.000 år siden. Det er sgu da noget punk, indkøbskanalerne i det oprindelige norden er så besværliggjorte i dag, NOMA ligefrem har skullet genopfinde kontakten mellem leverandører og kunder fra bunden af. Vi bor i samme region og så er det nemmere at handle med nogen, der bor meget længere væk i verden, bare fordi andre i århundreder har været længere fremme i skoene end de likviderede vikinger, der dog ellers skabte hele det handelsnetværk internationalt, DK stadig lever godt af.
Skidt med overordnet snak. Går man efter at få samtlige nødvendige mineraler i sin kost, da er himalaysalt ingen dårlig ting at lægge i sin indkøbskurv og betale for ved kassen. Hvordan kan det være disse saltkrystaller har tendentiel orange farve? Det er fordi det er det for kroppen nødvendige jodindhold i dem. Jamen, - er det ikke giftigt? Det er en svær balancegang. Vi har i århundreder fået for lidt. Det er yderst skadeligt. Det kan det også være at få for meget. Men så skal man altså bruge tang i maden, der er på linje med selv de mest hardcore, japanske tangspisere, og så er man endda kun i en vis risikozone. Vi danskere kan slet ikke konsumere så meget tang, som en hardcore japaner kan. Da er vi længe forinden blevet alt for mæt til at kunne spise mere. Iøvrigt er der en rigtigt god smag i det her himalayasalt, desuagtet vi også har rigtigt mange, gode saltinitiativer tættere på os end dét.
Fordi én ting er godt er det jo ikke det samme som at sige, alt andet er noget lort. Det gode har flere talrige forekomster end én. Faktisk temmeligt mange. Alsidig tilgang til verdens utallige goder i en behersket målestok, har altid været et gode, både i vikingetiden og i dag.
Kan vi ikke bare nøjes med sydesalt fra Læsø og hvad godt der ellers er at få? Jo. Det ku' vi da godt. Vi ku da også lige så godt skrotte alle bilerne, flyene og de oceangående motorskibe. Og så bare gå til fods, ride på hest eller sejle med sejlskib, hjulpet af årer. Det ville ganske givet være ret meget CO-2 besparende. Men er vi lige parat til det? Føles det sikkert vores hverdag så hænger godt og grundigt sammen?
Tilføj en kommentar