Kommentarer

1. 

   Hedvig Schou Hansen, 2 år siden

   Jeg synes, at idéen om Nyt nordisk køkken er alletiders! Det undrer mig bare, at kød (eller fisk/kylling) stadig lader til at være udgangspunktet for de fleste opskrifter. Klikker man sig fx ind på Aftensmad, skal man lede igennem en hel del kødopskrifter for at finde vegetariske opskrifter. Så vidt jeg kan se på sitets kategorier, må det være meningen, at denne type opskrifter ellers skal placeres under kategorien "Salater og tilbehør". Jeg mener jo, at det nye nordiske køkken skal have (og har :-) ) mere fokus på grønt, så det er kødet der bliver tilbehøret! Derfor ville jeg sådan ønske, at sitets kategorier også understøttede den tilgang til et godt måltid.

2. 

   Nina Svanborg, 3 år siden

   Undrer mig over, hvorfor dette fine forum ikke bruges mere? -men jeg fandt det jo også ret tilfældigt!

3. 

   Anne Birgitte Agger, 3 år siden

   Helt overordnet bliver man inspireret og faktisk glad af at læse jeres skrift – og som deltagere i processen på seminarer, konferencer og arbejdsgrupper gennem det sidste år, er det også skønt at se, hvor godt I har fået samlet de mange input, I har fået fra alle os i branchen. Tak for det.
   
   Kenneth Højgaard, Maj Flindt-Larsen, Rasmus Gøtche og jeg (alle fra Københavns Madhus), har sammen forfattet et høringssvar, som vi linker til her: http://bit.ly/byRMTs

4. 

   Inge Tetens, 3 år siden

   Hvad med agurk og tomat og andre grøntsager? Disse dyrkes i Danmark og er utrolig vellidte i befolkningen og specielt blandt børn. Det er ok, at de ikke fremhæves specielt, men vi vil foreslå, at de nævnes generelt under grøntsager, så det ikke kommer til at fremstå som om det skal være kål og rodfrugter det hele.
   
   Mvh. Inge Tetens og Anja Biltoft-Jensen

5. 

   Tor Nørretranders, 3 år siden

   Ups, artiklen stod i Politiken den 6. marts 2005. Sorry. Tor

6. 

   Tor Nørretranders, 3 år siden

   Overordnet set vil jeg mene, at I bør oversætte rapporten eller et resume af den til engelsk, så den kan blive genstand for fagligt review af en bredere kreds af forskere, end dem, der var med til symposiet på Frederiksberg d. 16. juni 2009. I har et budget, der gør det muligt, og det vil løsne jer fra den form for provinsialisme, der i mange år har kendetegnet den danske ernæringsdebat.
   
   Desuden nogle konkrete bemærkninger:
   
   1. Jeg vil foreslå, at I bruger en anden betegnelse end NNH. Det lyder bureaukratisk og kedeligt. Ny Hverdagskost. Ny Nordisk Mad. Ny NoMa. God mad. Ny GoMa. Nordisk mad. Jeg ved det ikke, men ikke et akronym som NNH.
   
   2. Der er rigtig mange gode elementer, men ind i mellem læner I jer pludselig op af de ikke altid veldokumenterede anbefalinger i de eksisterende kostråd. Et eksempel, som jeg jo ynder, er kartofler. Der er meget store problemer i argumentationen for, at den er sundhedsbringende. Det er påvist mange gange af Walter Willlett & co. (Se problemerne i de danske rapporter beskrevet i min artikel "Ernæringsrod og uheldige kartofler", Politiken den 6. marts 2006).
   
   Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal undvære kartofler, men hvorfor spise så meget, som I anbefaler? Hvorfor skelner I ikke mellem forskellige formuleringer af kartofler? Der er forskel på pommes frittes og nykogte, nye kartofler. Hvorfor nævner I ikke Glykæmisk Indeks?
   
   3. Hvorfor så små mænger vilde planter og bær? Er det det ønskelige eller det pragmatiske, I foreslår?
   
   4. De negative anbefalinger kunne jeg ikke lige finde - det ville være anskueliggørende, hvis I forklarede, at der er røget ting helt ud ift. kostrådene (hvidt brød, hvid pasta?, hvide ris?)
   
   5. Kødmængden er stor?
   

7. 

   Hanne Frosta, 3 år siden

   Jeg savner bruken av Honning i utkastet for ny nordisk hverdagsmat. Ellers er jeg enig med Elling i å fremme eple. Eple er supert i som tilsetning i det meste, som saft, eller lett å spise daglig. Fermentering av råvarer, som grønnsaker, kjøtt eller fisk syns jeg også bør fremmes.

8. 

   Lars Ove Dragsted, 3 år siden

   Det er ligesom med kålen, der er et godt rationale for en særlig virkning, og der er flere undersøgelser, der peger i den retning, men de hårde beviser mangler. Men jeg er ikke uenig i at vi kunne fremhæve løgfamilien (forskellige løg, porre, purløg). Det samme gælder faktisk for Apiacae (gulerødder, persillerod, pastinak og selleri). Alle disse tre grupper er lige-ved-og-næsten, men det er vel også godt nok i vores kontekst? For æbler (og andre kernefrugter) tør jeg jo godt selv stå inde for, at der er en virkning, men jeg kan ikke sige, om den er bedre end for alle andre frugter. Men der er fagligt grundlag for at nævne æbler i hvert fald.

9. 

   Elling Bere, 3 år siden

   Jeg synes dette ser veldig bra ut! Har bare to kommentarer/forslag. Kunne det vært egne anbefalinger for (1) eple og (2) løk? De er begge meget anvendelige, mange spiser dette hver dag, både eple og løk vokser godt i Norden og begge er lagringsdyktige. World Cancer Research Fund konkluderer med at det er sannsynlig at matplanter fra løkfamilien (dvs. løk, hvitløk og purre) beskytter mot kreft i magesekk og at hvitløk beskytter mot kreft i tykktarm og endetarm. Jeg vet ikke om tilsvarende "harde bevis" for epler.

Tilføj en kommentar