Søg efter noget
Navne på dansk tang
Det er meget godt, det alt sammen helst skal være fra lige om hjørnet af, fordi vi så sparer co2 på at hente det hjem. Sådan er det jo bare endnu ikke med tang. Jo jo. Vi har det sort på hvidt i farvandene vores. Har bare undladt at gøre noget alvorligt høstmæssigt og ernæringsmæssigt ved det i århundreder og på den måde overladt markedet til at handle med produkterne til andre end de, der gjorde det engang, vi stadigvæk var igang med at udnytte det danske tang.
Skal vi så lade være med at bruge det tang vi allerede kán købe i helsekostbutikkerne, online og i visse supermarkeder? Bare fordi der endnu ingen er, der falbyder den samme slags tang under danske navne til os i butikkerne.
Det ville efter min mening være en kæmpe bjørnetjeneste at gøre sig selv og sin familie.
Det er vel mere et spørgsmål om at komme godt igang igen med at bruge det i maden vores daglige,
både med det japanerne o.a. sørger for at skaffe os godt og grundigt, og så det, vi selv kan sanke, høste og sende folk på havet til at dybhavshøste for os.
Hvordan ellers nå op på det af Nordisk Ministerråd anbefalede niveau i Ny Nordisk Hverdagsmad på 5 gram tang med ind i maden dagligt?
Tanget på billedet er fundet på hovedbanegården i Berlin i vinduet til en sushibar, på vej hjem fra Frankrig.
Kommentarer
Lis Klein, 1 år siden
Thorkil; dejligt med de danske navne - er i fuld gang med at smage mig igennem de forskellige tangarter som du har skrevet om.
Thorkil Degn Johansson, 2 år siden
Faktisk kan man allerede skaffe sig blomkålstang, bladtang og søl, tre af de tangarter, det anbefales borgerne i Norden at spise. Der må ikke her henvises til specifikke forhandlere af det, men man kán jo i enhver søgemaskine skrive de bevingede, danske tangord, - og så se, hvad der sker.
Thorkil Degn Johansson, 2 år siden
Ja. Hold på hat og briller og de elitære, akademiske fremgangsmåder. Da hedder det endnu Arame, Kombu, Iziki, Nori og Wakame. Men har de Savtang i Japan? Måske. Men måske udnytter de det bare ikke. Vi har Vingetang, Bladtang, Purpurhinde og hvad ved jeg af godt på vores danske dybvandslokationer og i tidevandszonen, vi bare mangler at blive dygtigere til at komme efter på den mest bæredygtige måde. Det dygtiggør vi os i på mange fronter de kommende åringer...
Tilføj en kommentar