Set i børnehøjde adskiller Ny nordisk hverdagsmad sig ikke fra anden almindelig hverdagsmad. Om det er græsk, tyrkisk, eller danske rødspætter med sellerimos som står på menuen, er ikke afgørende. Med mindre anden mad er lig pasta, ris og hakket kød, så er de Nye nordiske menuer ikke mere fremmede for det lille barn end anden mad.
Selvfølgelig er børn forskellige, men ikke mere end vi voksne. Forskellen på småbørns og voksnes tilgang til mad er udelukkende at de små ikke har det samme erfaringsgrundlag som voksne. Med andre skal det lille barn først til at lære/træne øjne, smagsløg, næse, øre og følesans. Det kan ske når det er 10 mdr (eller før), som 10 årig, som voksen eller måske aldrig. Et barn på 1 år kan have mere (og bedre) erfaring med rosenkål end et voksent menneske på 50 år.
Småbørn kan og bør spise nøjagtig det samme som voksne – jo tidligere des bedre.
Når det er sagt så kræver det ”madmod”, og der er specielt fire ting som jeg synes bør fremhæves:
1. De voksne er rollemodeller og bør udstråle madglæde, og har ansvaret for den gode stemning ved bordet.
2. Barnet skal så vidt muligt inddrages i madlavningen (også ”learning by watching” har effekt).
3. Børn er ekstrem selektive og bør derfor ikke have for mange valgmuligheder.
4. Maden må gerne blandes sammen, men råvarerne skal så vidt muligt være synlige for barnet.
Torben Lund, Æblehuset Herlev
Ansvarlig for den daglige mad til 85 småbørn
Kommentarer
Thorkil Degn Johansson, 2 år siden
Kære ven Torben. Personlig er jeg ikke forretningsmand, men jeg høster dansk savtang og blæretang til familiens eget forbrug. Jeg ligger inde med mere end vi kan bruge inden jeg skal ud at høste igen her til foråret. Giv mig et praj og jeg sender dig vederlagsfrit et hundrede gram tørvægt, der rækker til i det mindste én dag til så mange mennesker. Jeg kan helt sikkert også formidle kontakt med min købmand, der leverer tørret søl, purpurhinde og søsalat og til min købmand der leverer frossen søl, blomkålstang og bladtang. Vær blot forsigtig i anvendelsen af bladtanget, da der er så uhyre meget jod i det!!! De dage er ovre hvor tilgængeligheden af de danske tangarter var en uoverkommelig udfordring! Jeg skal have dig i tankerne, når jeg opsøger de danske tangarter igen ved deres voksepladser og da høste så meget, du virkelig får noget at arbejde med. Mærkeligt nok må der ikke snakkes alt for højt her i gryden om relevante leverandører. Du kan bare skrive til mig personligt uden om gryden. Så skal du godt nok lige få leverandører ind over, du kan gøre bedst brug af.
Torben Lund, 2 år siden
Lige netop med tang rammer du et ømt punkt. I det daglige har jeg en ambition om at børnene skal lære at spise alle råvarer fra vores del af verden, inden de fylder 2 år. Som jeg ser det ligger der et kæmpe både kulinarisk og sundhedsmæssig potentielle i netop tang. Jeg har længe haft stor lyst til at servere tang for de små (og voksne), men der er imidlertid et stort problem, som alene vedrører tang, men også mange andre nordiske/danske specialvarer. De kan IKKE skaffes hos selv nogle af landets største leverandører. Dette problem møder jeg næsten hver gang jeg bestiller varer. Jeg vil hellere en gerne tilberede tang og servere det for ”mine” børn, og være med til at introducere det for den almindelige dansker. Måske kunne man invitere en journalist ud for at skrive en artikel ”Blebørn elsker dansk tang”, lave information til forældrene m.m. Mulighederne er mange….jeg mangler blot en leverandør!!!
Thorkil Degn Johansson, 2 år siden
Hej Torben. Jeg synes du har nogle rigtigt vise pointer, når du indvier os i, hvordan også vores børn tilegner sig den nynordiske hverdagsmad. Som voksen ar være den begejstrede rollemodel for sit barns tilegnen sig at lave mad i et køkken, - ja, - hvorfor så ikke også have tang med i gryden og på den måde gøre det til noget særligt godt? Mine børn og alle andre mennesker, jeg kender, der tager tang til sig i munden, oplever alle, det på ingen måder smager mærkværdigt dårligt, men tværtimod tilfører noget helt unikt til måltidet, der medfører fornyet appetit på mere af samme slags. Det bedste foregangseksempel i mine øjne var min ældste søn som spæd. Han simpelthen kastede sig ud i at udforske smagsindtryk. Det var knapt så selektivt som hans yngste søskende, min datter, der først som teenager opdagede, der er mange andre ting det er interessant at smage end standardopskrifterne, man lige kender. Det gjorde hende rigtigt godt at åbne sit hjerte for alsidigt mange smagsindtryk.
Tilføj en kommentar