Søg efter noget
Ny Nordisk HverdagsmadKvansalt
Kvan har det lige som skvalderkål, mælkebøtte, gederams og mange flere. De sætter pokkers mange frø. Optræder de alt for innovasivt i ens have er det en god ide at klippe frøstandene af, før frøene bliver smidt. Vi fik således tilbudt kvan med levende rod af min lillesøster, fordi hun en sommer ik' li'e havde klippet frøstandene i tide og derfor havde fået meget mere kvan end hun brød sig om.
Så tænker jeg jo, man da må kunne bruge det der afklip af frøstandene til at lave et salt af, der lige som ved ramsløg syntetiserer den gode smag af kvan. Det er faktisk blevet til et salt, hvor man kan overveje at undlade peberet. Søren Espersen siger et sted, der er ganske mange æteriske olier i saften af kvan og jeg kan tilføje, de i sin essens har pebers karakter, men naturligvis i så fald med nogle helt unikke smagsnuancer pebermæssigt set. Det er umamiagtigt på den måde, det er velsmagende og eftersmagen er ubegribeligt lang. Den hænger bare ved ud over det forståeliges grænser og er på den måde transcendental.
Ingredienser
12 gram soltørret frøstand af kvan
120 gram havsalt
Fremgangsmåde
Blomster/frøstandene klippes af kvanen.
De lægges til tørre i en solvendt vindueskarm.
Når de er tilpas udtørret, dvs. med endnu en smule væde i sig, er de klar til at blive nippet af stænglerne og blive kværnet sammen med saltet.
Da kværnes det hele i morteren og puttes med teske i glas, hvorfra det kan bruges sikkert frem til næste sæson, kvan blomstrer.
Tilberedningstid
14 dage
Antal personer
brugerne
Kommentarer
-
Kære Dorte. Tak for rosen. Jeg har lavet lidt research på din påstand om at kvanen er fredet som den står ved stranden. Det viser sig, du har ret. Jeg fandt en artikel, hvor nogle kommunale medarbejdere havde fået særdeles røde ører, fordi de forvekslede kvan med bjørneklo ved Mariager fjord og gav dem roundup. Der blev kvanen beskrevet som den sidste rest af vikingernes urtehave, - altså værd at værne om i særdeleshed. Vikingernes af pilefletindhegnede kålgårde, hvor man dyrkede kvan, kål og hvad ellers man fandt for godt at bruge i hverdagsmaden. Uddøende??? Jeg er bange for, det er overhysteriske biologer, der har læst for lidt på lektien, måske i troen de var færdigtuddannede. Tihi. Som om vi ikke stadigvæk skal blive ved med at lære nyt hele livet ;-) Kvan er på ingen måde i færd med at være en livstruet planteart. Den trives i bedste velgående bl.a. i Margots og min nulevende kålgård. Som sagt er den endda så innovasiv, man bør holde den stramt i tøjlen, som var den en bedre hingst af de mere vilde. Altså klippe frøstandene før kvanen smider sine frø. Jeg har lavet research på om du kan købe kvanfrø. Det kan du ganske udemærket f.eks. ved www.urtegartneriet.dk/ Du har jo god jord at have måske et par stykker i :-) Med andre ord kan dú, Dorte, gøre en for den almene kost rigtig god gerning, om du med fortsæt giver dig til at kultivere kvan i din jord. Det ville være et værdigt initiativ til at give vikingernes gode fødevaretaditioner en velfortjent renæssance, lige som det ville være hæderligt, om du gjorde alvor af din udmeldte ambition om at høste af klørtangsfamilien som den står ved jeres nordsjællandske kyster, hvor der er stenede strande. Har lige spist en formiddagsmad, hvor der bl.a. var pulveriseret Langfrugtet klørtang (Fucus evanescence) i og mit hjemmelavede kvansalt uden behov for peber. Det var sandt at sige himmerigsmundfulde på jorden. Selv en Vikinge Dronning værd, for ikke at sige alt folket på hendes gård ;-)
-
Hej Thorkild. Lyder meget spændende med kvan-peber. Og gode billeder. Du er heldig at have kvan, mener nemlig at de er fredet. Kvan er jo en mega gammel kulturplante og kan anvendes til rigtig meget. Så flere af dem :)
-
Kvansaltet som det ser ud når det endeligt er hældt på glas:
-
Billedet kommer her:
-
Her på billedet ser man kvansaltet mens det bliver kværnet. De rippede holdere for frøene der ligger på kanten af morteren er bare til pynt:
