
Hurtig omelet med myntedip
Du skal bruge:
Dip
½ bundt mynte
½ dl skyr
1 æble
1 tsk. honning
salt og peber
Omelet
2 æg
1/2 dl sødmælk
1 løg
1 fed hvidløg
100 g spinat
1 spsk. olie til stegning
Sådan gør du:
Dip: Skyl mynten, slyng den fri for vand, og hak den fint. Vend mynte og skyr sammen i en skål. Befri æblet for kernehus, og riv det. Vend det revne æble og honningen sammen med skyr og mynte, og smag til med salt og peber.
Omelet: Pisk æg og sødmælk sammen, og krydr med salt og peber. Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Steg løg, hvidløg og spinat på en varm pande i olie et øjeblik, og sving det rundt. Hæld æggemassen på, og lad omeletten stege i panden i ca. 10 minutter ved mellemvarme.
Spisetid: Sæt panden med omeletten på bordet med myntedippen til.
20 min.
2

Kære Jonas. Det var også mig, der gav dig de fem stjerner for denne her opskrift. Jeg gjorde det fordi, jeg selv elsker smagen af vildt meget mynte, sammen med skyr. Hu ha det går op i en ny flot, nordisk enhed... De andre ingredienser er også bare okay. Man kan ligefrem se af dit billede, hvor meget af den gode mynte, der er med. Fotografisk rigtigt godt gået! Tommelfingeren op, Thorkil.